logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Odensevej 7, 7400 Herning

Enestående villa i en klasse for sig

Villaen fra 1946 er gennemgribende moderniseret med stor respekt for husets oprindelige arkitektur og mange karakterfulde detaljer. Udvendigt fremstår ejendommen med et flot højglans betontag fra 2000, træ/alu-vinduer fra 2017 og så er facaden blevet malet i 2026. Derudover er el udskiftet. Kloak og vand er separeret - og så får man her en dejlig tør og særdeles anvendelig kælder. 
Indenfor er boligen nænsomt renoveret med fokus på at bevare den særlige atmosfære. Overalt i huset findes smukke lyse egetræsgulve, elegante hvide gipslofter med stuk samt indbyggede, tilbagetrukne spots. De ikoniske Arne Jacobsen-dørgreb understreger den gennemførte stil. Til ejendommen hører både en carport ved siden af huset og den oprindelige garage under villaen, som i dag fungerer som et rummeligt depotrum. Boligen opvarmes med fjernvarme, og hele stueplan er udstyret med gulvvarme.

INDRETNING:
Man bydes velkommen i en smuk entré med hall, hvor de buede vinduer og hoveddøren skaber et indbydende førstehåndsindtryk. Husets hjerte er det store køkken/alrum med mørke egetræslåger fra Kvik og en eksklusiv hvid Corian-bordplade. Den store køkkenø giver masser af arbejdsplads og naturligt samlingspunkt i hverdagen. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den lyse spise- og opholdsstue, hvor plankegulvene spiller flot sammen med de klassiske detaljer såsom stuk og det karakteristiske buede vindue. Her er god plads til at samle familie og gæster omkring spisebordet. 
På varme sommerdage kan den store foldedør åbnes, så inde- og udeliv smelter sammen. Herfra er der direkte adgang til den store træterrasse, som fører videre ned til den hyggelige gårdhave og haven med græsplæne og yderligere en terrasse.
I den skønne stue er der lige blevet lavet en smuk tilbagetrukket opholdsstue/bibliotek med franske døre og indbygget væg til væg reol - et perfekt sted at slappe af med en god bog eller nyde de rolige stunder. Stueplan rummer desuden et flot badeværelse med håndvaskearrangement, epoxygulv samt bruseniche afskærmet med matteret glasvæg.

1. SAL:
På førstesalen findes et stort værelse med skydeskabe. Herudover er der et stilfuldt og elegant badeværelse fra 2021, som i 2025 har fået installeret et lækkert, snedkerfremstillet håndvaskearrangement, samt en rummelig bruseniche. Endnu et stort værelse byder på fire faste skabe og udgang til egen altan.

KÆLDER:
Kælderen fremstår tør og særdeles anvendelig med et flot og praktisk stentæppe på gulvene. Troldtektlofter og de indbyggede spots går igen og skaber en rød tråd med resten af boligen. Her findes viktualierum, et pænt badeværelse med bruseniche, et aktivitetsrum med skydeskabsvæg, bryggers med vask, bord og faste skabe samt yderligere to gode disponible rum. I fordelingsgangen bidrager en brændeovn til en hyggelig stemning.

Her får man en helt særlig villa, hvor gennemtænkte løsninger og sans for detaljen går hånd i hånd med husets oprindelige charme og karakter.
Økonomi
Pris
4.695.000 kr.
Udbetaling
235.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
25.497 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
20.433 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.134 kr.
Anja Præstegaard Hansen
Indehaver - Ejendomsmægler & Valuar MDE

Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige bolig i Herning og omegn

Hvis du leder efter et godt køb i Herning og omegn, er du velkommen til at tage fat i os.
Vi har en del boliger til salg som skuffesager, og har du et specielt ønske så kontakt os på tlf. 52397669. Vi er klar ved telefonen.