Klokkebakken 9, Gjellerup, 7400 Herning

Smuk og stilfuld villa

- Smuk stilfuld villa
- Fornemmelse af hygge og god atmosfære, så snart man træder ind
- Mange gennemførte detaljer
- Separat ungdomsafdeling
- Yderst attraktivt børnevenligt kvarter
- Rummelighed og med plads til hele familien

Dette er 6 gode sætninger for denne smagfulde villa.
Når man parkerer i indkørslen, fornemmer man straks, at i denne villa, er der god atmosfære og plads til hele familien. Området taler for sig selv, med den lukkede villavej, det børnevenlige kvarter, tæt på skole og de mange stisystemer. Villaen, som er opført i 1985/2001, er bygget i røde sten med betontag og rummer et boligareal på 264 kvm. fordelt på 2 plan. Carport samt værksted. Villaen opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING: Som det første træder man ind i et vindfang med grå klinker, hvorefter man møder den smukkeste hall med loft til kip, synlige bjælker, flot skibsplankegulv og trappe til 1. sal. 2 gode børneværelser med lyst gulv. Flot badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche, pæne klinker samt gulvvarme. Dejligt bryggers med bord og vask, faste skabe med hvide låger og grå klinker. På 1. sal er der et dejligt stort lyst multirum/stue med stort vinduesparti som endegavl, der giver et fantastisk lysindfald. Endvidere er der et kontor. Alt dette, som er beskrevet til nu, er beliggende i separat ungdomsafdeling, hvilket giver mulighed for, at børnene kan have alle vennerne på besøg, uden det bliver til gene for resten af huset. Fra hall'en i stueplan træder man ind i hjerterummet af denne villa. Et unikt og smukt rum med lyst køkken/alrum med hvide højglans låger fra Biga, flot massiv bordplade, grå klinker, loft til kip med ovenlysvindue med motor, som giver et godt lysindfald samt udgang til fantastisk ugenert sydvendt terrasse. Fra køkken/alrum træder man enkelte trin op til en hyggelig stue, som er i åben forbindelse med køkken/alrum, og med lyst parket gulv og brændeovn. Dejligt soveværelse med massivt trægulv, walk-in og med adgang til flot badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche, pæne klinker samt gulvvarme.

Dette er en yderst smuk og velholdt villa, som skal opleves. En villa for dem der ønsker lidt ekstra i hverdagen.