Odensevej 7, 7400 Herning

Smuk og helt igennem unik liebhaver villa udbydes nu til salg.
Den smukke villa er opført i 1946 og total istandsat med respekt for de originale detaljer. Villaen fremstår med flot højglans betontag fra 2000 og træ/alu vinduer fra 2017. Derover er alt el udskiftet, der er separeret kloak/vand og der er lagt dræn hele vejen rundt om huset, hvilket giver en god anvendelig og tør kælder. Indvendigt er villaen istandsat med respekt for alle de unikke detaljer. Der er bl.a. flotte lyse Egeplanker i hele villaen og flotte hvide gipslofter med stuk og indbyggede, tilbagetrukne spot. Det store og omfattende istandsættelsesarbejde er udført inden for de sidste 3 år. Villaen opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme i hele stueplan.
INDRETNING: Som det første træder man ind i flot hall med smukke detaljer, som buet vindue og entredør. Stort og lækkert køkken/alrum med flotte låger i mørk eg fra Kvik samt hvid Corian bordplade. Køkkenet er indrettet med en dejlig stor køkkenø, der giver rigtig god arbejdsplads i køkkenet. Fra køkkenet er der åbent ind til en dejlig lys stue, hvor det flotte plankegulv giver et smukt samspil til de elegante detaljer, som bl.a. et buet vindue og stuk. Her er der rig mulighed for at have hele familien samlet om langbordet. På en sommerdag er det også muligt at åbne den store foldedør og have fri adgang til den store træterrasse, hvorfra der er nedgang til en dejlig gårdhave og græsplænen med plads til både trampolin og fodboldmål. Fra spisepladsen er stuen vinklet, så det er muligt at trække sig tilbage og nyde en god bog i sofaen. Flot badeværelse med håndvaskearrangement, lækket epoxygulv med betonlook og bruseniche med matteret glasvæg. Stort soveværelse med skydeskabsarrangement.
1. SAL: Stort værelse med skydeskabsarrangement. Flot badeværelse med håndvaskearrangement med terrazzo vask, bruseniche og hjørnespa. Stort værelse med 4 faste skabe og udgang til altan.
KÆLDER: Dejlig tør, anvendelig kælder med flot og praktisk stentæppe på gulvet. Troldtektlofter og indbyggede spots er også gennemgående her. Viktualierum. Pænt badeværelse med håndvaskearrangement og bruseniche. Motionsrum med skydeskabsarrangement. Bryggers med bord og vask samt faste skabe. 3 gode disponible rum, hvoraf det ene anvendes til lækkert hygge-/vinrum. I kælderen er der brændeovn i fordelingsgangen.
En unik villa med detaljeorienterede løsninger, der på fornemmeste vis fremhæver villaens originalitet.