Højen 77, Gjellerup, 7400 Herning

Enestående villa med dobbelt garage med gulvvarme - ombygget og totalistandsat overalt i 2009.

Det er nu du har chancen for at få fat i denne enestående villa, som er beliggende i det attraktive kvarter på Højen i Gjellerup for enden af en lukket stikvej. Denne villa er oprindeligt fra 1996, men blev bygget fuldstændig om og sat i stand i 2009 - og der er her ikke bare tale om en almindelig istandsættelse. Villaen blev fuldstændig om- og tilbygget - alt indvendigt blev skiftet, 1. sal bygget på og facade og tag fulgte naturligt med. Der er i processen ikke gået på kompromis nogle steder og villaen emmer af detaljeorienterede løsninger og skøn arkitektur. Fra start til slut har der været fokus på gedigne materialer og ekstraordinær god kvalitet og derfor står man i dag med en fantastisk villa, der bare kan noget helt særligt. Overalt i huset er der lagt flot lyst travetingulv med gulvvarme og det lyse gennemgående udtryk binder på fornemmeste vis indretningen i denne villa smukt sammen. Der er monteret akustiklofter med indbyggede spots, så akustikken også er i top. Alle armaturer er indbyggede og fra Vola og der er B&O link og højtalere i både villa og garage. De indvendige vægge er vandskurede og der er monteret ovenlysvinduer fra Velux for at trække det bedste dagslys ind i boligen. Der er Genvex anlæg og centralstøvsuger og i sommeren 2020 er villaen endvidere blevet sandblæst og pudset udvendigt.

INDRETNING: Allerede når man træder ind i entre og hall i denne villa, bliver man mødt af et skønt lysindfald, der rigtig kommer til sin ret med den imponerende loftshøjde på ikke mindre end ca. 4 meter. Fantastisk køkken/alrum med inventar fra Invita med lyse låger og en hvid kompositbordplade. Alle hvidevarer er i bedste kvalitet fra bl.a. Gagenau og der er quooker. På endevæggen i køkkenet er der lavet en sort skabsvæg med indbyggede hvidevarer bl.a ovn og kombiovn, integreret køleskab og fryser samt to eksklusive vinkøleskabe fra Siemens. Derudover er der i forlængelse af køkkenøen etableret en elegant og sammenhængende spiseplads med plads til 4. Fra køkkenet/alrummet er der kig ned i spisestue med pejs. Fra alrummet er der dobbeltdør til sydvendt terrasse og helt lukket have. To rigtig gode værelser med tilhørende hemse - beliggende sammen med et gæstebadeværelse med bruseniche. Stort værelse med skydeskabsarrangement og badeværelse med bruseniche og dobbeltvask. Stort og veludnyttet bryggers med mange skabe, vask og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fra bryggers er der udgang til den store dobbelte garage med bl.a. gulvvarme og indbyggede højtalere. Garagen er også udstyret med vand og centralstøvsuger. Anvendelsesmulighederne er mange og garagen kan også bruges som hobbyrum eller gildesal, hvis man ønsker det. I forbindelse med garagen er der etableret et mindre værksted/hobbyrum - også her er der lagt travetingulv.

1. SAL: Stor opholdsstue med flot lamelplank på gulvet, indbyggede spots og B&O højtalere. Dejligt soveværelse med skøn udsigt, stort skydeskabsarrangement og ovenlysvinduer fra Velux med indbyggede mørklægningsgardiner. Fra soveværelset er der direkte adgang til skønt lyst badeværelse med kar og bruseniche, indbyggede skabe og inventar fra Invita.

Derudover er villaen beliggende for enden af en lukket stikvej i et roligt kvarter. Der er gode stisystemer og grønne arealer til ophold og leg. Haven er helt lukket og der er lavet helt ny terrassebelægning mod syd. I haven er man helt ugenert og kan nyde solen hele dagen.

Her er virkelig en villa, som er noget ganske særligt. Unikke, eksklusive materialevalg og gemmentænkte løsninger overalt.