Gl. Skolevej 8E, 7400 Herning

Istandsat rækkehus i midtbyen med parkeringplads

Istandsat rækkehus i midtbyen - og så med parkeringsplads! Det kan nu blive dit, hvis du er hurtig. Huset har lige fået den helt store istandsættelse i 2018, hvor det bl.a. var køkken, bad, nye vinduer i stueplan og det flotteste betongulv med gulvarme, der blev lavet. Derudover er der også lavet nyt el og ny eltavle, isat nye indvendige døre og så er der Danfoss Link på alle radiatorer, så varmestyringen kører digtalt eller via en app. Huset er opført i 1980 og ejerforeningen står for en del af den udvendige vedligeholdelse. Derfor er alle udvendige fuger netop blevet eftergået og tagrenderne skiftet.

INDRETNING: Nyt flot køkken fra Vordingborg Køkken med rigtig god skuffeplads og en dejlig stor bordplade. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, hvor der er god plads til både en spisestue og en opholdsstue med plads til en stor sofa. Det store køkken/alrum/stue på 1. sal er lavet med kig til de flotte sorte bjælker og gipslofter med indbyggede spots. Rummet bindes på flotteste vis sammen af det lyse trægulv, der er slebet og matlakeret. Rummet er gennemlyst og man har fra de store tagvinduer et dejligt lysindfald. Lækkert badeværelse med betongulv med gulvvarme, flot lyst håndvaskearrangement samt bruseniche med glasvæg og flotte grå fliser, der passer til betongulvet. Soveværelse med udgang til terrase/gårdhave, gipslofter med spots og skabsarrangement med skydelåger. Værelse - også med skydedørsskabe. Entre med betongulv, gulvvarme og plads til vaskemaskine og tørretumbler.

Til rækkehuset hører endvidere fælles parkeringspladser ved ejendommen, aflåst cykelskur, et godt depotrum i kælderen og en hyggelig fælles gårdhave med et grønt areal og bord- og bænkesæt.

Alt i alt et skønt rækkehus i midtbyen, som er lige til at flytte ind i.