Frejasvej 17, Skibbild, 7480 Vildbjerg

Flot istandsat villa med vildmarksbad, dobbelt carport og en dejlig stor grund

Flot istandsat villa beliggende i skønne Skibbild med kort afstand til bl.a. Herning og Gødstrup, hvor det nye sygehus er placeret. Villaen her har fået den helt store renovering i 2007, hvor man bl.a. har lavet gulvvarme overalt, nyt køkken og bad og har skiftet vinduer og tag. Derudover har sælger opført en stor dobbelt carport og et godt, fritliggende redskabsrum i 2018. Derudover er huset blevet malet udvendigt i 2020. Villaen er beliggende på en dejlig stor grund og terrasse, der vender mod vest, så her er der rig mulighed for at nyde solen, en tur i vildmarksbadet eller en god fodboldkamp på den store græsplæne.

INDRETNING: Dejlig lyst Vordingborg Køkken med flotte hvide låger, træbordplade og pænt lyst gulv. Køkkenet ligger i sammenhæng med alrummet, hvor der er god plads til et stort spisebord, der indbyder til dejlig mad med gode venner eller et sjovt brætspil. Hyggelig stue med lyst gulv, brændeovn og udgang gennem dobbeltdør til terrasse og have. Stuen er indrettet, så der nemt kan være plads til en dejlig stor sofa og samtidig et hyggeligt læsehjørne eller en kontorplads. Stort, lækkert badeværelse med flot håndvaskearrangement med hvid bordplade, bruseniche med glaslåger og lyse klinker på gulvet. Soveværelse med lyst gulv. Pæn entre med skakternede klinker på gulvet. Bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler i højden og klinkegulv med gulvvarme.

Her får man virkelig en rigtig fin villa, der er lige til at flytte ind i og hvor arealerne er veludnyttede og uden spildplads.