Th. Nielsens Gade 83, 1., 7400 Herning

Ejerlejlighed i Herning midtby med stor sydvendt altan og 2 værelser udover stuen

Så har du muligheden for at få fingre i en dejlig ejerlejlighed i midtbyen. På Th. Nielsens Gade 83 finder du denne ejerlejlighed, som de senere år er blevet renoveret og istandsat med bl.a. nye vinduer i 2019 og nye fliser på gulv og væg i badeværelset. Derudover er der lavet en dejlig stor og bred altan, hvorfra man kan nyde udsigten ind over Herning eller bare slappe af med en god kop kaffe i solen. Mulighederne er mange og beliggenheden helt i top i forhold til midtbyen, Mindeparken og Herningcentret.

INDRETNING: Dejlig lyst køkken med en spiseplads - flotte låger og sort linolium på gulvet. Skøn stue med flot originalt trægulv og hvidmalede lofter - her er plads til både spise- og opholdsstue. Gennemrenoveret badeværelse med gulvvarme, flotte nyere fliser på gulv og væg samt bruseniche. Et meget stort soveværelse med originalt trægulv og et fast skab. Et godt værelse med et stort skab. Entre med trægulv. Fra lejlighedens repos er der udgang til den fantastiske altan med sol fra syd og vest.

Til ejerlejligheden hører endvidere 3 disponible rum samt et fællesrum i kælderen. Loftrummet er også tinglyst til denne ejerlejlighed. Derudover er haven delt op, så man har mulighed for at skabe en lille oase i den private del af haven med f.eks. en lækker træterrasse eller en lille legeplads til børn.

En dejlig lejlighed med alle midtbyens faciliteter indenfor rækkevidde.