Søndertoften 28, Lind, 7400 Herning

Skøn villa med bl.a. 5 værelser og 2 badeværelser

Dejlig stor og rummelig villa i attraktive Lind er nu kommet til salg og her på Søndertoften finder man den perfekte villa til børnefamilien. Villaen har gennemgået den helt store renovering fra 2006-2011, hvor der bl.a. er sat mahognivinduer i, skiftet tag og så er villaen samtidig lavet i stand indvendigt med bl.a. stort køkken/alrum med troldtekt lofter, gode værelser og to badeværelser. Villaen fremstår som en moderne og funktionel bolig, som passer til familiens behov. I maj 2021 er der lavet et helt nyt badeværelse og samtidig er der lavet nyt gulv i entreen.

INDRETNING:
I hjertet af huset finder man det mest fantastiske køkken/alrum. Her er der højt til loftet og den skønne rumfornemmelse bliver forstærket af de store lyse vinduespartier, som trækker lyset og haven ind i huset på bedste vis. Alrummet er så stort at der er rigtig god plads til både en stor spiseplads og samtidig opholdsarealer med god gulvplads og sofamiljø, der indbyder til leg og hygge. I alrummet er der også installeret brændeovn og så er der udgang til en dejlig vestvendt terrasse med overdækning og have. Pænt lyst køkken fra Kvik med skuffer og rigtig god bordplads/arbejdsplads. Fra alrummet er der dobbelt fransk dør ind til den hyggeligste lille stue, som også kan anvende som værelse, hvis behovet er for det. Lækkert nyt badeværelse fra 2021 med gulvvarme, bruseniche med matteret glasvæg og flot håndvaskearrangent. Tre rigtig gode værelser i husets ene ende og i den modsatte ende af huset er er et stort kontor/værelse hvorfra der er indgang til soveværelse med direkte adgang til badeværelse med bruseniche og indgang til et lille depot. Funktionel entre med flotte nye klinker på gulvet, gulvarme og en komplet skabsvæg med integreret plads til vaskemaskine og tørretumbler.

Til villaen hører en skøn vestvendt have, som er helt lukket med flere dejlige solterrasser. Derudover er der også en garage med elport samt anlagt parkeringsplads foran garagen.

Den perfekte villa for børnefamilien - lige til at flytte ind i.