Fuglsang Næs 13B, 7400 Herning

Istandsat villa med en fantastisk udsigt

Ønsker du en villa med WOW effekt, både ude og inde, så har du muligheden her.

Når man køre ind i dette fantastiske område, bliver man slået helt bag over, af den smukke udsigt over Fuglsang Sø. Alt er smukt, uanset årstiden. Hver dag er en ny udsigt.

At bo i disse omgivelser giver oceaner af muligheder. Man kan om sommeren bade i søen eller sejle i kajak. Man kan melde sig ind i "Det blå rum", som giver mulighed for sauna og vinter badning eller man kan løbe en tur rundt om søen og blot nyde den smukke natur. Alt dette har du lige uden for din dør, når du køber denne bolig.

Hele villaen er indvendigt istandsat i 2016, og man er ikke gået på kompromis med materialevalget. De 182 kvm. er fordelt på 2 plan, og alle detaljer udstråler, at der er tænkt over tingene. Her er både elegance og det rå sat sammen, som virkelig giver WOW effekten igennem hele villaen og dette uden undtagelse.

Alle gulve i både stueplan og på 1. sal er udført med flydebeton samt gulvvarme, som virkelig giver det fuldendte rå look sammen med de smukke grå murstensvægge. Flotte døre overalt.

INDRETNING: Som det første træder man ind i flot entre med flotte garderobeskabe. Herfra er der åben forbindelse til smukt og gennemført Multiform køkken/alrum med dejlig stor spiseplads, flot trappe til 1. sal og med udgang til lækker gårdhave, hvor man kan nyde både eftermiddags- og aftensolen. Unikt Multiform badeværelse med støbt Corian vask, glasdør til bruseniche samt mange smukke gennemtænkte detaljer. Børneværelse med udgang til terrasse. Bryggers med faste skabe fra Multiform samt bordplade af rustfrit stål med helstøbt vask.

1. SAL: Når man kommer op ad trappen, møder man den hyggelige stue, som har et smukt lysindfald fra de mange vinduespartier, som ligeledes giver en fantastisk udsigt, både mod øst og vest. Fra stuen er der udgang til dejlig altan, hvor man kan nyde et glas kold hvidvin samt udsigten til den smukke natur omkring Fuglsang sø. Stort kontor. Dejligt opbevaringsrum med masser af faste skabe. Lækkert stort soveværelse med skydeskabsarrangement. Igen et unikt badeværelse på 1. sal fra Multiform med dobbelt støbt Corian vask, flotte sorte låger, bruseniche samt spots i loftet.

En unik perle, istandsat med de smukkeste kvalitetsmaterialer, og en bolig som der kun findes ganske få af.