Sortbærvej 6, Kølkær, 7400 Herning

Familievilla med flot, stort køkken/alrum og vedudnyttede kvm.

I skønne Kølkær finder du denne attraktive familievilla på 151 kvm. Villaen er beliggende på en stille vej nær skole og indkøbsmulighed. Villaen er opført i flotte rød/brune sten med teglsten på taget - man har løbende vedligeholdt villaen og bl.a. vinduer, udhæng og lofter er nymalede og taget algebehandlet.

INDRETNING: Dejligt stort og lyst køkken/alrum med hvidt inventar, den flotteste sorte granitbordplade og nyt gulv. Køkkenet er funktionelt indrettet og der er masser og skuffer og rigtig god opbevaringsplads. For enden af køkkenøen, rundt om bordpladen er der etableret en spiseplads. Fra køkkenet er der åbent til alrummet, hvor der nemt kan dækkes op til en god familiemiddag. Fra køkken/alrummet er der udgang direkte til den sydvendte terrasse, hvor solen kan nydes. Skøn stue med brændeovn og hyggeligt kig ind til alrummet. Her er det flotte gulv fra køkken/alrum ført med ind i stuen. Også fra stuen er der direkte udgang til terrassen. Lyst badeværelse med gulvvame, fliser til loft, kar, bruseniche og direkte indgang til soveværelset. 3 rigtig gode værelser samt et godt og anvendeligt disponiebelt rum. De to af værelserne er beliggende i den ene ende af huset og her er gæstebadeværelset med gulvvarme og bruseniche også placeret. Fin lys entre samt et godt og funktionelt bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler samt vask og god skabs- og bordplads.

Til villaen hører endvidere en dobbelt carport samt et redskabsrum/værksted.

En skøn familievilla med gode værelser, to badeværelser og en dejlig lukket have.