Dalgasgade 12, st., 7400 Herning

En helt igennem fantastisk og charmerende ejerlejlighed, beliggende i stueplan og med en central beliggenhed i Herning midtby. 2 minutters gang fra alle byens butikker, indkøb, offentlig transport, bibliotek, biograf samt det skønne caféliv, som Herning har at byde på. Lejligheden, som er fra 1912, har bevaret mange af de smukke detaljer som bl.a. stuk og plankegulv. Ejerlejligheden fremstår pæn og indbydende, og er løbende blevet istandsat og vedligeholdt. Til ejerlejligheden hører en dejlig lukket gård, hvor man har mulighed for at sætte sig ned og nyde en skøn sommeraften med grill og gode venner. I gården er der også et aflåst depot til ejerlejligheden. Lejligheden opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING: Dejligt, lyst køkken med god skabsplads og bordplads. Fantastisk dejlig lys dobbelt stue med plankegulv. Den ene stue kan evt. benyttes som ekstra værelse. Derudover er der flot stuk og roset i loftet. Stuen har en meget fin størrelse, hvor der er plads til både spisebord og sofaarrangement. Flot badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche, gulvvarme og flotte klinker. Stort soveværelse med faste skabe og pænt lyst plankegulv.

En rigtig god ejerlejlighed med en dejlig central beliggenhed i hjertet af Herning.