Gl. Skolevej 82, 7400 Herning

Midtbyvilla - lækkert istandsat - mulighed for udlejning

Hvis man drømmer om at bo i midtbyen og have alle byen faciliteter lige rundt om hjørnet, så er muligheden lige her på Gl. Skolevej 82. En flot og istandsat villa, som er lige til at flytte ind i. Alt er lyst og indbydende og istandsættelsen er gennemført til mindste detalje. Der er bl.a. etableret tre flotte badeværelser - ét på hver etage - og så er 1. salen også indrettet med et lille køkken, så den etage kan fungere som en lille lejlighed i sig selv. Facaden er flot hvidpudset. Villaens have er meget nem at holde, da der er bygget en stor, lækker træterrasse, hvor sydvest solen og en dejlig kop kaffe kan nydes. I hele stueplan er der lavet gulvvarme og villaen opvarmes med gulvvarme.

STUEPLAN: I 2020 var det tid til at udskifte køkkenet. Der er kommet et flot hvidt Invita køkken i villaen med skuffer og en tynd, elegant bordplade i kompaktlaminat. Fra køkkenet er der udgang til den store træterrasse. Der er en rigtig hyggelig stue med en flot akustikvæg med trælister og rigtig god plads til både opholds- og spisestue. Flot badeværelse med store grå fliser og elegant glasvæg til brusenichen. Dejlig lyst soveværelse faste skabe. Overalt er der flotte lyse gulve.
1. SAL: Hyggelig og meget lys stue med indgang til et lille køkken. Nyt flot badeværelse med bruseniche og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Et godt soveværelse og et ekstra værelse.
KÆLDER: I villaen her er der en rigtig god og særdeles anvendelig kælder. Der er tre store disponible rum samt et flot badeværelse med bruseniche og flotte grå klinker. Derudover er der et godt depotrum samt en stort skydeskabsarrangement, hvor der er plads til at placere vaskemaskine og tørretumbler. Kælderen har præcis samme enkle og lyse stil som resten af villaen - og så er der egen indgang.

UDLEJNING: Villaen her er også meget anvendelig som udlejningsejendom. Nuværende ejer har haft en del af ejendommen udlejet og ved fuld udlejning vil man forventeligt have en bruttolejeindtægt på ca. kr. 200.000 pr. år.

Alt i alt en rigtig flot midtbyvilla, som er lige til at flytte ind i - og som er helt ideel, hvis man evt. har lidt større børn/teenagere, som ville elske at have deres egen afdeling i huset.