Vestertorp 94, Gjellerup, 7400 Herning

Hyggelig villa med 4 værelser og 2 badeværelser

På en lukket stikvej og med en dejlig lukket grund finder du denne hyggelige villa. Der er stisystemer rundt i kvarteret og så er der ikke langt til den nye Lindbjergskole og hallen. Indkøbsmulighed i stor dagligvarebutik er der også her i Gjellerup. Villaen er rigtig godt indrettet og indeholder hele 4 værelser samt stor stue og køkken med spiseplads. Der er en stor carport til villaen og så er haven vendt mod vest og helt lukket, så man trygt kan sende børnene ud at lege, mens man nyder eftermiddags- og aftensolen på den store terrasse.

INDRETNING:
Rigtig hyggeligt køkken med lyse låger med bøgekant og en god spiseplads. Dejlig stor stue med udgang direkte til vestvendte terrasse. Stuen er stor og der er god plads til både spise- og opholdsstue. Pænt lyst badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche og gulvvarme. Et godt soveværelse med faste skabe og tre gode værelser. Det ene af de tre værelser er ekstra stort, da den gamle forgang er tillagt værelset. Derudover er der fra dette værelse direkte indgang til gæstebadeværelset med brus. Så her er en oplagt gæsteafdeling eller lækkert værelse med eget badeværelse til teenageren. Et godt og praktisk bryggers.

Her er en skøn villa, med en super god beliggenhed lige her på Vestertorp i Gjellerup.