Tove Ditlevsens Vej 78, 7430 Ikast

Smuk arkitekttegnet villa

Smuk arkitekttegnet villa, beliggende på yderst attraktiv adresse i børnevenligt kvarter, med stisystemer til både skole og sportshal. Her kan alle børnene cykle på kryds og tværs uden at være bange for bilerne. Villaen er opført i 1986/1998 i røde sten med betontag og rummer et boligareal på 195 kvm. Til villaen hører en dejlig lukket have med plads til hele familien. Opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING: Som det første træder man ind i en entre med klinker. Dernæst møder man den hyggelige spisestue med flot massiv Trip-Trap fyrplanke gulv og trappe til 1. sal. Spisestue er i åben forbindelse med forsænket TV stue med grå klinker og gulvvarme - herfra er der udgang til sydvendt terrasse. Flot køkken med mørke låger og med spiseplads samt kogeø i midten med skiffer bordplade. 2 dejlige værelser med faste skabe. Soveværelse med faste skabe og massiv fyrplank og adgang til flot stort badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche og grå klinker. Pænt bryggers med bord og vask samt grå klinker. 1. SAL: Lækkert stort multirum med plads til alle børnene samt et dejligt værelse.

Dette er virkelig en dejlig villa med plads til hele familien og med en skøn beliggenhed.