Guldager 4, Tjørring, 7400 Herning

Nu har du muligheden for at komme til at bo på en rigtig dejlig gade i Tjørring - i en særdeles velindrettet villa, der er lige til at flytte ind i. Villaen her er løbende blevet istandsat, og i 2013 er der lagt et nyt tag over de oprindelige eternitplader, og i 2019 er der lavet det lækreste badeværelse med bl.a. massive lamellåger og flot støbt gulv. I 2020 er villaen blevet malet udvendigt og samtidig er der lavet den dejligste overdækkede træterrasse, hvor der er masser af muligheder for hygge, grill og afslapning i solen. Haven er fuldstændig lukket, og så er der en god carport samt et stort cykelskur med tilhørende værksted til hobby- eller handymanden.

INDRETNING:
Villaen her er gennem årene gennemgået en forvandling, så indretningen i dag er moderne, funktionel og helt tidssvarende. Man har på fornemmeste vis åbnet indretningen, som man har en dejlig åben forbindelse med køkken, alrum og stue. Det pæne lyse køkken er en smule afskærmet fra stuen, men ikke mere end at gæster og godt selskab bliver en del af køkken/alrummet. Stuen er dejlig lys med et flot trægulv og udgang til en skøn, flisebelagt, vestvendt terrasse. I stuen er der masser af plads til, at samle hele familien eller gode venner til både middag eller hygge med en god film. I den anden afdeling af villaen er der tre gode værelser samt et soveværelse. Det er også her, at der i 2019 blev lavet det flotteste badeværelse med et eksklusivt håndvaskearrangement fra Kvik med egetræslameller på fronten samt en flot hvid corian-bordplade på toppen. Der er en dejlig stor bruseniche og så er det flotte gulv lavet i microcement med gulvvarme. Til villaen hører naturligvis også en stor og meget praktisk indgang, hvor der er masser af plads til både fodtøj, overtøj og vasketøj.

Her får man en særdeles velindrettet villa - lys og indbydende - lige til at flytte ind i.

Hvis denne villa kunne være noget for dig, så ring til os allerede i dag. Vi er klar til at fremvise ejendommen.