Knudmoseparken 172, Lind, 7400 Herning

Unik og arkitektegnet villa beliggende lige ud til grønt område

Hermed udbydes denne unikke og enestående villa i gennemført stil og i høj kvalitet, som uden tvivl vil blive et pragtfuldt hjem for de næste ejere. Beliggenheden er meget attraktiv, lige ud til flotte grønne områder og en mindre sø.

Villaen er arkitekttegnet, fuldmuret og uanset hvor man kigger hen, er de gennemførte løsninger og smukke æstetiske detaljer i højsædet. Villaens enkle og elegante udtryk, understreges af den flotte hvide vandskurede facade, som er malet i 2018, de grå træ-/aluvinduer og de glaserede teglsten fra Lafarge. Der er naturligvis også sørget for, at bilen kan komme i tørvejr i den dobbelte garage. I villaen er der ikke gået på kompromis nogle steder, idet de funktionelle løsninger og en ideel indretning, med bl.a. en fantastisk børneafdeling og et enestående køkken/alrum, gør denne villa til noget helt særligt.
Arkitekten har også haft fokus på de tekniske løsninger såsom store automatiske ovenlysvinduer fra Velux, IHC-styring af el, Beolink kabler samt centralstøvsuger og boligventilation fra Dantherm. Udover de praktiske, integrerede og tekniske løsninger, er der også etableret akustiklofter i det store køkken/alrum, hvor den imponerende loftshøjde giver et flot kig til kip. Derudover er der lagt det smukkeste trægulv fra Timbermann, som komplementerer de flotte italienske klinker på fornemmeste vis. Villaen opvarmes med fjernvarme via gulvvarme.

Det skønne område og beliggenheden, for enden af en lukket vej, og de åbne vidder på flere sider af villaen, giver en skøn åben fornemmelse. Samtidig med den ugenerte beliggenhed finder man endvidere den dejligste lukkede have, hvor den lune danske sommer kan nydes med familie og venner på flere flisebelagte terrasser i haven eller i det charmerende orangeri med flere slyngende vindrueplanter og hvor man en tidlig forårsdag får glæde af solens første stråler.

INDRETNING:
Allerede ved ankomsten til villaen, bliver man i den flotte entré, ramt af det skønneste lysindfald fra det store ovenlysvindue og et smukt kig direkte ud i haven. Villaens hjerte og familiens samlingspunkt, er uden tvivl det store lyse køkken/alrum, der med en imponerede loftshøjde og store vinduespartier, skaber en unik stemning om familiens liv. Det flotte lyse køkken fra HTH, med de elegante Corian bordplader, komplementerer rummets udtryk på fornemmeste vis. Fra alrummet er der åbent til den hyggeligste stue, hvor der er rigtig god plads til at hele familien kan samles om en god film eller hygge i sofaen. Opstår behovet for at dække op til stor fest eller fødselsdag, så er rummene helt ideelle til det formål også.
I den ene ende af villaen, finder man børneafdelingen med to store værelser og i begge værelser er der store hemse og ovenlys. I denne afdeling af villaen er der også etableret et dejlig lyst gæstebadeværelse med bruseniche. I den anden ende af villaen, finder man en forældreafdeling med to gode værelser samt et stort soveværelse med walk-in closet. Endeligt, det skønneste private badeværelse med stor bruseniche og badekar fra Philip Starck. De flotte, lyse klinker i formatet 30 x 60 cm., er et flot match til det enkle og elegante inventar. Til villaen hører også et dejligt, stort og praktisk bryggers, hvor den flotte Corian bordplade binder det hele sammen.

Området er meget børnevenligt, og i nærområdet finder man bl.a. vuggestue, børnehave, 2 skoler og gode indkøbsmuligheder. Og hvis man kunne tænke sig at få lidt sved på panden, så er der et langt, udfordrende mountainbikespor i det store grønne område, lige ved siden af ejendommen.

Hvis drømmen er en gennemført kvalitetsvilla på en attraktiv beliggenhed i Lind, så er det uden tvivl Knudmoseparken 172. Ring til os allerede i dag, vi er klar til at fremvise ejendommen.