Højen 73, Gjellerup, 7400 Herning

- Smuk stilfuld villa med smag for detaljer
- Wow effekt i det sekund, man træder ind på matriklen
- Børnevenligt kvarter
- Lukket villavej med kun en nabo mod vest
- Flotte nedsænkede stuer, hvoraf pejsestuen er med loft til kip
- Opført i kvalitetsmaterialer
- En af Gjellerups bedste udsigtsgrunde til grønne områder og natur
- En villa der giver en god mavefornemmelse

Dette er 8 gode linjer, der kort kan beskrive denne unikke kvalitetsvilla. Alt er gennemtænkt til sidste detalje og alt er lækkert og velholdt både ude og inde. Intet er overladt til tilfældighederne. Denne villa giver straks en fornemmelse af Wow effekt samt en fornemmelse af ro, hygge og velvære. Denne villa er en villa ud over det sædvanlige.

For enden af Højen, i det attraktive Gjellerup, finder man denne unikke villa. En udsigtsvilla, der er opført i 1997/2003 og som udstråler elegance samt gennemførte detaljer, som afspejler sig både ude og inde. Intet er overladt til tilfældighederne her, alt er passet og plejet og yderst velholdt. Villaen rummer et boligareal på 230 kvm. og en fuldmuret og opvarmet dobbeltgarage på 55 kvm. med 2 automatiske porte, malet gulv og integreret B&O højtalere. Endvidere finder man her et dejligt separat vaskerum med vaskesøjle. Villaen er opført med vandskurede/hvidmalede ydermure, flot sort betontag samt zink inddækning og tagrender. Udenomsarealerne er belagt med chaussè granitsten. Begge terrasser er beklædt med eksklusiv Ipe-hårdtræ, hvor skruerne er proppet. Terrasserne fremstår i en elegant lysegrå tone. Den udvendige have er nem at vedligeholde. Sorte træ-/alu vinduer med brudsikkert glas og solafskræmning. Indvendigt i villaen er begge stuerne udført med smukke, massive Douglas plankegulve fra Dinesen samt flotte lyse travertin gulve, hvor der er klinker. Der er indbyggede, dæmpbare spots i alle rum med LED. Desuden er der mange udendørsspots der lyser villaen og udenomsarealerne op om aftenen. Villaen opvarmes med fjernvarme, som gulvvarme i stueplan og i bad på 1.sal. Villaen er sikret med videoovervågning, tågesikring og alarm (Tilkøb).

INDRTNING: Det første man møder, når man træder ind i denne eksklusive villa, er en smuk hall med trappe til 1. sal, loft til kip og med et fantastisk lysindfald samt glasvæg til det smukke køkken/alrum. Hjerterummet i hele villaen er det unikke køkken/alrum. Et elegant køkken fra Invita med hvide højglanslåger og hvid Corian bordplade med støbt vask. Øén er lavet, som en sort køkkenø med bordplade og begge sider er i sort granit. Dette giver, sammen med den flotte væg med hårde hvidevarer i stål, et eksklusivt sammenspil med de lyse plankegulve, loft til kip med spots og synlige bjælker. Fra køkken/alrummet er der udgang til en gennemført, lækker stor syd-/vestvendt træterrasse med stor markise, hvor vinen kan nydes til de sene nattetimer. Desuden er der en ekstra østvendt terrasse. Endvidere er der fra køkkenet et trin ned til en dejlig spisestue med store vinduespartier, gode lysindfald og med udsigt til naturen, så langt øjet rækker. Dernæst træder man ind i en unik TV stue med indbygget brændeovn. Stuen er tilbygget i 2003, med loft til kip, spots og igen er der her udsigt til alt det grønne. Flot badeværelse med håndvaskearrangement og bruseniche opført i glassten. Flot bryggers med bord, vask, 2 vinkøleskabe samt faste skabe. 2 værelser. 1. SAL: Dejlig repos med overblik over hallén. 2 yderst charmerende og hyggelige børneværelser. Lækker forældreafdeling med stort soveværelse med stort vinduesparti med udsigt til smuk natur. Walk-in. Dejligt badeværelse med håndvaskearrangement, spa, bruseniche og med skibsplankegulv. Gulvene på første sal er ligeledes Douglas plankegulve.

Denne villa skal virkelig opleves. En unik smuk villa... i en liga for sig.