Monradsgade 26, 7400 Herning

Flot rødstensvilla med attraktiv beliggenhed.

Flot rødstensvilla beliggende på yderst attraktiv gade i børnevenligt kvarter - tæt på skole, indkøb og Herning bymidte med både gågade og caf'èliv.

Villaen er opført i 1946 og moderniseret med respekt for husets alder og mange fine detaljer. Godt med skabsplads i hele villaen. Opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING: Som det første træder man ind i en mindre entre med grå/sorte klinker. Herefter møder man lækkert, stort køkken/alrum med hvide fronter og pæn bordplade. Udgang til hyggelig udestue, hvorfra man kommer til haven. 2 hyggelige stuer, som er delt med fransk dør imellem, heraf den ene med brændeovn. Flotte lyse trægulve. Gæstetoilet. Midt i huset går trappen op til 1. salen.

1. SAL: Soveværelse med plankegulv, faste skabe og udgang til altan. Flot badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche, håndklædetørrer, spot i loft, sorte klinker og gulvvarme. 3 værelser med faste skabe. Flotte lyse plankegulve.

KÆLDER: 2 store, gode anvendelige rum. Bagindgang med grå klinker. Stort disponibelt rum. Vaskerum med bord og vask samt faste skabe. Flot badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche og gulvvarme.

Denne villa er dejlig stor og rummelig - her er plads til både store og små.