Teglgårdvej 33, 7451 Sunds

Istandsat villa med stort værksted og skøn vestvendt have.

En dejlig villa på 102 kvm + bryggers og disp. rum på 24 kvm + havestue på 15 kvm. Villaen har fået den helt store renovering og istandsættelse, så den nu er lige til at flytte ind i. Villaen er igennem de seneste år løbende blevet istandsat med bl.a. tag og vinduer og senest nye troldtekt-lofter, flotte lyse gulve, køkken og bryggers. Derudover så har man også her den dejligste sydvendte have. Den er helt lukket og der er lavet en dejlig stor terrasse, hvor en del af arealet er overdækket, så juleanden kan grilles i tørvejr. I bunden af haven findes der et stort udhus/værksted med ovenlys og rigtig god plads til arbejdsbord, reoler og opbevaring. Villaen opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING:
Dejligt lyst køkken/alrum med køkken fra Tømrer Tage Laursen i Sunds (2020). Fronterne er hvide og i flere af skufferne er der indstiksskuffer, så pladsen udnyttes optimalt. Der er troldtekt-lofter med indbygningsspots, så akustikken er i top. Den oprindelige forgang er i dag blevet omdannet til et rigtig godt viktualierum lige ved siden af køkkenet. Hyggelig stue med udgang til en fin havestue, hvorfra der er udgang til den store og flot anlagte terrasse. Pænt lyst badeværelse med bruseniche, håndvaskearrangement og gulvvarme. Soveværelse og to børneværelser samt et godt disponibelt og anvendeligt rum. Nyt flot bryggers med gulvvarme, lyst inventar, rigtig god bord- og skabsplads samt vaskemaskine og tørretumbler placeret i god arbejdshøjde.

Til villaen hører endvidere en carport og en flisebelagt forhave, som er nem at holde.

Her på Teglgårdvej 33 får man virkelig et godt hus, hvor arealerne er udnyttet optimalt og alt er flot, nyt og lige til at flytte ind i.