Vestertorp 100, Gjellerup, 7400 Herning

Dejlig rummelig villa for enden af lukket villavej

Dejlig rummelig villa, beliggende for enden af lukket villavej med stisystemer og i rolige omgivelser.

Villaen er opført i 1977 i en flot rød/brun sten med brunt betontag fra 2011. Villaen rummer et boligareal på 140 kvm. samt dejlig isoleret udestue fra 2011 med flotte lyse klinker. Ekstra isolering på loftet. Tilhørende dejlig lukket syd/vestvendt have. Villaen opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING: Som det første træder man ind i entre, hvorefter man møder et dejligt stort køkken/alrum med pænt køkken fra 1998. Stor stue med lyst gulv, brændeovn og udgang til udestuen fra 2011 og derefter videre ud til fantastisk syd/vestvendt have. 3 gode børneværelser med faste skabe. Fordelingsgang. Badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche, kar, klinker til loft samt gulvvarme. Soveværelse med 4 faste skabe. Bryggers med bord og vask samt klinker.

En villa med gode kvm. og med masser af muligheder.